Intro
"Så smuk som en sommerfugl, men så dødelig som en slange, det viser livets realiteter" Han sidder afslappet og tilfreds i sin lænestol, med sine sokkeløse og uhyrligt stinkende fødder, på sofabordet foran. "Lionel!" Lyder det fra åbning af døren der bliver lukket forsigtigt op, smække den op er umuligt, da der er bunker af tøj, der har ligget i årti´er bag den samme dør. "Lærer De aldrig at rode op? Her er værre end i hestestaldene og det er normalt ikke let at overgå den stank de har dernede." Det er Mr. Jingles fra politikontoret, han er betjent og Lionels 29 årige gamle ven, den eneste der virkelig kender Lionel personligt. "Jeg kan da stadig leve i det, ikke sandt Mr. Jingles?" Han finder et par sorte sokker frem og tager dem stille på med et venskabligt smil, Mr. Jingles fnyser og sparker let til en trøje. "Ja, men det varer ikke længe før de er begravet levende, og kald mig dog Johan som i gamle dage." Lionel Griner for sig selv, og rejser sig op, med et lille hurtigt strøj hen af jakken. "Ikke så formel mere Mr. Jingles? Eller Johan, det var de da til selskabet i La de´ Cure igår aftes." Johan smiler på den måde han altid gjorde, når Lionel drillede ham, "Det siger De Mr. Brickstone? De som indartede dem hos damerne?"
Lionel knapper jakken hurtigt og let. "det gør jeg altid, det ved de jo Mr. Jingles"
Johan sukker og åbner igen døren forsigtigt. "Lad os komme afsted, vi skal jo nødigt komme forsent til toget, det venter nok ikke på os to, det ville dog isandhed være noget nyt." Lionel nikker og sammen går de to herrer udenfor og prejer en hestevogn til banegården. Det varer ikke længe før de har nået stationen da dog hurtigt finder ud af at toget allerede har sat afgang og at de er nød til at vente de næste 3 timer på det næste der går til Egypten. "Sort uheld Mr. Jingles?" Johan ser på Lionel og tager en bid af sit varme brød, "Eller for sent opvågning Mr. Brickstone?" Lionel ved han fortjente det svar og sukker, "Nu må vi bare vente her siddende på bænken med en stank der er ulidelig.." Johan kan næsten ik lade vær med at grine, "Det er dog som en parfume i forhold til stanken i din lejlighed Lionel!" De to venner hyggesnakker indtil toget endelig viser sig på perronen.
Håber på et par kommentarer &/Eller kritik fra alle sider, jeg er ikke sikker hvornår næste kap. kommer så lad vær med at spørg mig tak (;
On And Off - Karino
Lør Jul 10, 2010 5:10 pm
